sporløs

Hi Beautiful,

I dag skriver jeg det som er min længst ventede og vigtigste confession EVER!

For lidt over 1 år siden, blev jeg kontaktet af en journalist fra bladet Ude og Hjemme, som ønskede at skrive en historie om mig og mit liv som adopteret.

Det var en oplevelse som satte en masse tanker igang… tanker som jeg igen igen havde “begravet og lagt bag mig”… fordi jeg ikke rigtigt kunne finde hoved eller hale i at gøre noget ved disse tanker..

Allerede da jeg for temmeligt nogle år siden, blev gravid med Sander – satte selve graviditeten en masse tanker igang.. og da jeg begyndte at mærke liv i maven, kom der endnu flere tanker.. overvældende moder tanker..
Jeg havde næsten samme alder som min biologiske mor havde, da hun fik mig.. hun var 20 år, og jeg var 21 år.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor forfærdeligt det måtte have været, hvis jeg stod overfor et valg, som min biologiske mor i sin tid havde gjort.. tænk hvis jeg skulle bortadoptere min lille guldklump… min store kærlighed…

Da jeg ventede mig med Sander, skrev jeg derfor til Sporløs hele 3 gange – men desværre uden respons! Hver gang jeg havde afsendt mine oplysninger osv., gik jeg i en lang periode og ventede.. til sidst føltes det nærmest som et nederlag, når jeg ikke hørte noget – og så opgav jeg..

Da artiklen fra Ude og Hjemme var blevet offentliggjort, fik jeg en del henvendelser bl.a. her på bloggen – fra læsere, venner osv. som pressede på med, at jeg skulle kontakte Sporløs.. men jeg var ret firkantet, og havde jo egentlig opgivet den mulighed..!
…men en dag gik jeg alligevel ind og søgte på programmet Sporløs, for at læse lidt basic info.. bare sådan af ren nysgerrighed..! og så poppede der et vindue op med teksten: “hvis du har nogle spørsmål, så kontakt os HER” agtig…

..og det gjorde jeg så! Pludseligt henover en weekend, havde jeg taget kontakt til Sporløs, fået respons og afsendt ca 35 vedhæftet filer retur – alle filer fra min adoption, barndom osv.

Halvandet døgn – og nu præcis 1 år senere, blev jeg ringet op… 2 skønne kvinder fra Sporløs ville gerne møde mig.. Allerede her startede “tudemarie”.. Jeg havde, trods en klar idé/formodning, alligevel INGEN anelse om, hvor følelsesladet dette allerede på daværende tidspunkt ville være for mig.

I slutningen af november 2015 får jeg et af mit livs vigtigste opringninger, fra søde Maria Nyborg – som fortæller mig, at jeg skal med Sporløs ud og rejse! Det var lige en smugle svært med en konkret dato pga. div. formaliteter.. Sri Lanka er nemlig ikke det nemmeste land at få filmtilladelse i..

Men den 2 marts 2016 postede jeg DETTE indlæg fra Sri Lanka.. NU gik mit livs største ønske i opfyldelse – jeg var landet på Sri Lanka med det bedste team man overhovedet kan forestille sig, fra Sporløs. Caroline Boserup, Ditte Haue og Mads Nielsen..

VIGTIGST af alt: På mandag den 26 sept. kl.20.00. kan du se hvordan min livs rejse endte…

Love
image