image

Hi Beautiful,

I dag har jeg valgt at skrive et ekstremt hårdt og yderst personligt indlæg, med Jacob ved min side.
Mine ben og hænder ryster… det er ikke specielt rart, men ikke desto mindre en nødvendighed, da vi begge ønsker at fortælle hvordan vi har det og hvad vi tænker… så her kommer det………..

Jacob og jeg har siden vi ventede Sander for 7 år siden, haft en aftale – som vi nu har fulgt til ende!

Da vi traf en beslutning om at blive forældre, og om at sætte et lille menneske til verden – så var det pludseligt ikke længere ‘vores’ behov som kom først..! Dvs. at vi ikke længere kunne tillade os, at være egoistiske ift. egne ønsker og behov, da alt hvad vi som forældre foretager os, på en eller anden måde, påvirker vores børn.

Det betyder at man som kærestepar/ægtepar ‘uden børn’ kan træffe nogle beslutninger på egen mavefornemmelse uden at man egentlig behøver og tænke på, om det påvirker andre end en selv!

Men som forældre betyder det også, at man bør se, lytte, aflæse og ikke mindst sætte sig ind i, hvad det kan medføre for ens børn, hvis man træffer bestemte beslutninger her i livet..

En ting som altid har været soleklart for os er, at vi hellere ønsker at vores børn skal have 2 lykkelige forældre hver for sig, end 2 ulykkelige sammen.
(Det gavner absolut ikke nogen, hvis man går og er ulykkelig.. for man vil blive påvirket af det… f.eks. bliver man trist og ked af det, irritabel og i dårligt humør – og det smitter 100% af på ens børn – det kan ikke undgås.)

Jacob og jeg er desværre nået til et sted i vores parforhold, hvor vi måske har forsømt “os” for meget.. og derfor har vi sammen truffet en beslutning om, at det bedste for os nu, er noget luft fra hinanden.

image

Der er heldigvis ikke noget dramatisk over dette, og vi er stadig de bedste venner, som håber på en lys og lykkelig fremtid for vores lille familie – uanset hvad fremtiden så end må bringe.

Selvom vi har truffet denne beslutning i enighed, er der jo ingen af os som synes denne periode er specielt spændende – og slet ikke Sander, som selvfølgelig er rigtig ked af det. Så derfor beder vi familie og venner omkring os, respektere vores behov for ro og manglende lyst til at besvare spørgsmål. ♡

Love

image