Som jeg nævnte i mit post fra i fredags, så blev Sami sendt til Svendborg lørdag morgen.. selvom frustrationen for Sami’s far og jeg var enorm over, at de udskyder et barn på 3 år til dagen efter, når han har fastet en hel dag – var oplevelsen på Svendborg sygehus fantastisk! For igen og heldigvis, bliver vi mødt af det skønneste personale, som håndtere og tackler det hele så flot. De udviste stor forståelse for Sami, som var bange.. Sami har stor sygehus angst, grundet hans trælse erfaring med OUH da han var mindre – så idag frygter han jo både sygehuset, de hvide kitler, det blå tøj, nåle, de fremmede lyde, osv. Men på Svendborg sygehus tog de konstant hensyn og mødte Sami der hvor hans behov var.

Det var ekstremt hårdt da han skulle lægges i fuld narkose, men de var gode til at guide hele vejen igennem… og herfra gik det hele så fint og Sami kom med hjem igen lørdag middag.

Jeg takker af hele mit hjerte afd O1 på Svendborg sygehus og Sahmir, kirurgen. SÅ dygtige, så søde, og enormt kompetente. Tak for jer! 🙌🏽