For nogle dage siden havde jeg mit første besøg hos super søde Katharina Hein, som har den skønneste lille øko salon i Årslev.
En fantastisk oplevelse, som osede af afslapning, forkælelse og velvære i topklasse!

Katharina kommer I til at høre meget mere om hos mig, da vi har spændende projekter i støbeskeen.

Som jeg aldrig lægger skjul på, så er jeg en anelse, eller måske endda ret så hysterisk, når det kommer til mit hår.. så Katharina er nøje udvalgt til at skulle hjælpe mig med lidt farve forandring i håret.. jeg trængte til et lysere look, og synes det kunne være dejligt med en oplevelse hos Katharina i stedet for atter at stå med det selv.. og en ‘oplevelse’ er lige netop det man får, når man besøger hendes lækre økologiske salon.

Katharina lagde en masse lyse reflekser i hele mit hår, med Oway’s Hbleach efterfulgt af den smukkeste brune farve, også fra Oway – økologisk når det er bedst!

Se resulteret:

   

Men hvem er Katharina Hein?!

Jeg stillede Katharina et par spørgsmål, så du kan lære mere om denne smukke kvinde – og her kommer de…..

Hvorfor selvstændig:

“Efter to langtidssygemeldinger, hvor jeg var meget syg med stress, troede jeg, at jeg ikke skulle være frisør længere. Jeg kunne ikke længere holde til at være i larm, uro, tidspres og arbejdspres.
Jeg kunne have valgt, at opgive og ikke kæmpe videre.
Men jeg valgte at kæmpe! Og jeg vidste, at jeg elskede frisørfaget – så jeg måtte skabe en ramme jeg kunne holde til at arbejde i.

Hvad var din drøm:

“Grundet min kamp med stress, og min kærlighed til frisørfaget, åbnede jeg mit lille univers af salon i april 2018, i en lille landsby på Midtfyn der hedder Årslev. Her byder konceptet på: ro, nærvær, god tid, ingen forstyrrelser, kun en kunde i salonen af gangen mm.

Åbningstiderne er tilpasset mig og min familie. Og virker ligeledes til at være rigtig gode for kunderne!

Det viser sig at være præcis det der skulle til for at jeg kunne være i det og lave det jeg elsker hver dag.

Så det foregår sådan, at jeg kun har telefontid mellem 08.30-09.00, derudover online booking. Lørdag er kun efter aftale.

Der er mindfullness musik i salonen.
God tid til hver enkelte kunde, så det ikke bliver stressende – dette giver ro og følelsen af velvære.”

Hvorfor en øko salon:

“Jeg har valgt, at det skulle være en økologisk frisørsalon, hvor jeg gik rent ind på øko produkter og øko hårfarver.
Det er godt for mig og min fremtid, mine kunder og miljøet. En dejlig fornemmelse ikke at stå i lugten af ammoniak og dampe.”

Hvad er dit motto:

“Hvor der er vilje er der vej!”

Hvordan ser fremtiden ud for dig om 5 år:

“I fremtiden, er jeg stadig i mit øko univers med mine dejlige kunder, men jeg deltager også i velgørenhedsarrangementer, inspirere andre til at følge deres drømme, makeovers på folk der er gået igennem en svær og hård tid i deres liv, selvværdsforedrag, og der er mange mange flere drømme og ønsker for fremtiden. Jeg elsker at få det bedste ud af mit liv og følge mit hjerte!”

Psst.. hop da lige ind og smid et like på Katharina’s side – så kan du nemlig se, når den lækre GIVEAWAY bliver skudt igang.. du finder siden HER