Jeg savner allerede efterårsferien som passerede såå hurtigt!

En hel uge hvor vi kom helt ned i gear, fandt hinanden og lavede ingenting – SAMMEN! 

Vi har shoppet legetøj, spist pandekager, lavet fine græskar, set film, været på tur, puttet sammen i mors seng, vi har leget og vi har kysset og krammet MEGET!! 

Vi har ikke stresset over at skulle nå noget, men vi har taget dagene som de kom – præcis som vi har længtes efter og haft brug for.. Men, nu er vi tilbage igen og det er fucking hårdt!!

Mine drenge har bestemt ikke haft det nemt! Efter vi i juni flyttede til Odense, har de startede hhv ny skole og børnehave, og med det medfulgte en stor omvæltning…

Begge drengene synes det var dejligt at flytte til Odense, men samtidig hårdt.. og da vi flyttede, arbejdede jeg utrolig meget – og når jeg ikke var på arbejde, så var jeg alligevel på en slags “stand-by” og kunne derfor risikere at blive tilkaldt! Og så blev jeg kort tid efter ramt af et facetledssyndrom (ryggen), som gjorde at jeg hverken kunne trække vejret ordentligt, sidde og stå op, arbejde, køre bil, løfte, alm. daglige gøremål, osv..! Så vi nåede ikke at holde reel ferie, i drengenes sommerferie…..

Det er ikke nemt at være “den nye dreng” i 3. klasse…

Det har i begyndelsen for Sander ført til heftige uoverensstemmelser med nogle af de nye klassekammerater som lige har skulle “teste” ham lidt! Sidst, og dagen før Sander gik på efterårsferie, oplevede han noget rigtig træls på skolen, hvor han blev truet og jagtet af 3 jævnaldrende! Det var såå hårdt for ham og en rigtig grim oplevelse, som påvirkede ham ekstremt! Han kunne hverken spise, slappe af eller sove.. han frygtede at komme i skole dagen efter – som også var dagen hvor han fyldte 9 år! Men jeg fik talt med Sanders skolelærer, hans klasse pædagog og skoleleder, og jeg lovede Sander at blive hele dagen, om nødvendigt. Men da jeg hentede Sander fra skole, strålede han som en stjerne – de havde haft motionsdag, og han havde løbet 9 km. Stolt med stolt på.

Ny børnehave og tilpasning…

Sami har været forholdsvis hurtig til at falde til i den nye børnehave og han virker faktisk ikke længere som “den nye dreng”. Han føler sig ret godt hjemme og trives både med børn og voksne. Men Sami er utrolig mor glad og tryghedssøgende – så afleveringerne er ofte hårde! Oveni det mærker vi igen store udfordringer med Samis spisevaner – som han til tider har kæmpet en del med siden vi i sin tid stoppede amningen. Sami kæmper, og vi som forældre bliver frustreret, når omgivelserne atter påpeger hvad der ikke høre til “normalen”, så vi har til tider presset på.. og det kan jo kun blive træls – så vi har erfaret, at tålmodighed er vejen frem!

Det skal hertil lige tilføjes, at Sami er testet for ALT, mave, hjerne, allergier, spiseforstyrrelser – ja you name it, men intet slår han ud på!

Børn høre alt…

Så Sami har godt opfanget børnehavens negative holdning til hans spisevaner, som nogle vil mene er ren pjat og stædighed… men ikke desto mindre, kan man ikke tvangsfodre et sundt og rask barn – og hvis man forsøger at presse på.. du ved, forældrenes typiske “du kan godt lige klare 3 mundfulde mere”, så kaster han simpelthen op!

Så nu var det tiden til en reel pause for os alle 3, en pause fra skolen, en pause fra børnehaven og en pause fra mors arbejde – som drengene synes tager aaalt for meget af min tid.. Vi har haft 6 dage sammen, hvor vi har NYDT hinanden, roen, den tomme kalender og nærværet! Det har været såå fantastisk og SÅ TILTRÆNGT!

Meeen hverdagen er tilbage…

I mandags var såå hård..! Det kender de fleste med børn nok – mandag er oftest den hårdeste dag i ugen.. men mandag efter en ferie, er bare fucking hård for alle!

Sander er simpelthen så tapper, så på ham mærker man det ikke så meget.. der skal man selv prikke lidt for at høre hans tanker.. og selvom han ikke vil bekymre sin mor, så fornemmede jeg tydeligt den manglende begejstring da efterårsferien begyndte at nå sin ende.. og Sami var helt ulykkelig, og det var rigtig svært at gå fra ham i børnehaven. Han kan godt synes det til tider er træls at skulle afleveres, men her efter ferien har det været meget svært.. Pædogogerne er søde til at sige, “bare rolig, det er overstået om 5 minutter”..! Men åh altså, jeg synes knuden i min mave sidder der lige fra jeg går ud af døren og til vi er sammen igen, når vi har haft en hård aflevering! ..så mor nåede i farten at love Sami en fridag på torsdag – en dag hvor han helt selv må bestemme hvad Sami og mor skal lave! Og Sander glæder sig til lørdag, hvor han for første gang skal være en del af skolernes bio klub.